Outfit: Søndag i sommerhuset

Ugen der gik: polter, BD fredagsbar og sommerhus

Endnu en uge er gået og der har været smæk på skal jeg love jer for. De sidste tre uger har nok været de mest vanvittige uger (og mest fantastiske på samme tid). Robert og jeg har nemlig været til 2 bryllupper, 1 barnedåb og 1 polterabend. Så da vi ingen planer havde i denne weekend, som lige er gået, var vi helt enige om at der kun var én rigtig ting at tage os til. SOMMERHUS!

Men I skal da ikke snydes, for lidt stemningsbilleder fra de forskellige ting vi har lavet.

Forrige weekend havde vi (eller jeg) en ret presset lørdag. Vi startede nemlig ud med en omgang barnedåb om formiddagen og om eftermiddagen skulle jeg være til polterabend for Kiki, som skal giftes i slut september i Portugal. Dét er et bryllup jeg (også) glæder mig helt vildt til – Robert og jeg har nemlig taget en uges ferie i den forbindelse og forlænger lige sommeren en ekstra måned-ish.

Kiki blev meget overrasket, da hun faktisk allerede har haft én polterabend med hendes portugisiske veninder (hun er fra Portugal, hvis ikke har har regnet den ud allerede). De havde bare lige 5 dage i St. Tropez. Et lille bitte set-up I ved? 😉

Anyway. Vi tog Kiki med på en vaskeægte dansk pubcrawl med håndbajere og sidevogne. Middag på Lusso og sidst men ikke mindst karaokerummet på Chateau Motel. KONGE aften – det tror jeg også Kiki synes (eller håber) 😉 image

Bloggers Delight holdte forresten fredagsbar (dagen inden barnedåb og polter). Omvendt rækkefølge i know, men magtede ikke at bytte rundt på billederne #doventype. Jeg fik skønne HelseMatilde til at tage noge bloggerbilleder af mig. Jeg prøvede virkelig med trutmund og det hele 😉 imageimage

Der går naturligvis ikke en uge uden motion. I øjeblikket prøver at jeg køre en masse forskellige træningsmetoder, for at se hvordan det påvirker kroppen. Mit program ser pt således ud:

Tirsdag: Grit strenght + quick core (1 time).

Onsdag: Løb (1 times tid).

Torsdag: Spinning (1 time).

Fredag: træn selv (cardio + styrke i 1 time).

Lørdag/søndag: løb (hvis jeg magter det).image image

Som sagt så havde Robs og jeg gevaldigt behov for en omgang sommerhus ( vi har sommerhus i Rørvig). En weekend hvor man ikke er på og rent faktisk ikke behøver, at snakke sammen hvis det er dét, man har lyst til. Vi har haft den skønneste weekend og vejret var jo heldigvis med os, så vi nåede både på stranden fredag aften og hele lørdag dag (hvilket resulterede i røde baller and I love it) 😉

Som altid når vi er i sommerhus, så laver vi sindssyg lækker mad. Denne gang stod den på sommerrissotto med jordbær, kantareller, asparges og sukkerærter. KÆFT det var lækkert. On the side kørte vi en omgang vandmelonsalat med feta – den går man heller aldrig galt i byen med. imageimageimageimage

Det var bare lige det for nu.

Hav en dejlig mandag.

<3 LAU

1 kommentar

  • Tille

    Kom lige med en opskrift på den der rissotto 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: Søndag i sommerhuset