Forleden dag lavede jeg denne taske: img_7693

Jeg postede min kreativitet på fake Snapchat (Instagram story) og der var rigtig mange af jer der spurgte hvordan jeg gjorde. Nu skal I høre:

  1. Jeg købte et stykke pels i Skindhuset på Skindergade (der er vist tænkt over beliggenhed ELLER navn – det kan jeg ikke vurdere) i indre by. Jeg valgte sort pels – hvilket jeg godt kan se nu, var en kæmpe fejl. Der var nemlig også et stort flot stykke lyserødt krøllet pels. Hvor sejt kunne det lige have været?  Nå, men det blev altså sort denne gang.  Udover pelsen købte jeg en skindnål og noget stærkt tråd. Jeg havde en gammel taske liggende, som jeg på et tidspunkt har erhvervet fra Ebay (den koster 79 kr. Se mere HER). Tasken er lavet af velour udvendigt, hvorfor den er ekstrem nem at sy noget fast på. img_7619
  2. Jeg havde købt et 20 cm bredt stykke pels, hvilket passede helt perfekt til den lille taske i bredde og længde. Jeg klippede ét stykke pels til, så det kunne dække hele forsiden. OG OG OG normalt skal pels jo skæres – men jeg har ingen kniv til den slags, så det gik lidt hurtigt og blev klippet i det korrekte størrelser (der var pels OVERALT). Jeg startede med at sy pelsen fast oven på tasken. Så langt inde mod kæden som overhovedet muligt, da hullerne og velouret skulle dækkes 100%. Jeg riede den simpelthen bare hele vejen hen og sluttede af med dobbelt-nål-igennem-lykken-sting, så den slog knude på sig selv (og låste lortet – altså pelsen – fast).img_7624
  3.  Det samme skulle nu ske på bagsiden. MEN det stykke pels der skal beklæde bagsiden, skal være længere og bredere end det stykke pels foran, FORDI… Det skal også kunne dække bunden af tasken og siderne på tasken. Som I kan se er er der jo ret meget der skal dækkes i siden og det er lidt noget nørklearbejde, men pelsen er så fluffy at man alligevel ikke kan se om det er syet grimt på 🙂  img_7621
  4.  Husk at du engang imellem åbner din taske. Det ville være jævnt kikset at åbne tasken og så er den pludselig grå og velouragtig. DERFOR skal tasken også beklædes indvendig med pels. Ligesom nedenfor. Det er sgu også lidt et lortearbejde.. Pelsen skal klippes til i små stykker, så hele fronten kan blive beklædt. Igen – pels OVERALT.img_7736
  5.  Nå det er gjort. VUPTI. Så har du en pelstaske. Det tog mig cirka halvanden time at lave. Næste gang jeg skal lave sådan en taske, så skal det være i en vildere farve. Måske grøn eller gul. img_7691

Hvad synes ? 🙂 img_7718

<3 – LAU