Livet er et stort (fucking) P!

— SPONSORERET AF PIECES —

Forord: I forbindelse med Pieces fantatiske kampagne #awesomegirls, hvor kvinder opfordres til at hylde hinanden, har jeg en lille historie på hjerte.

Min aller bedste veninde og jeg har kendt hinanden i lidt over 10 år. Vi lærte hinanden at kende, da hun netop var gået ud af gymnasiet. Hun fik job på samme famøse københavner café, hvor jeg arbejdede. Herfra startede vores (forhåbentlig) livslange venskab. Der var fuld fart over feltet pretty much hver dag og vi hang sammen som 2 perler på snor. Vi flyttede hurtig sammen og levede i vores helt egen osteklokke. Alt vi foretog os var som et andet ægtepar – hånd i hånd. Vi var uadskillelige. Vi havde udviklet vores helt egen måde at se verden, tackle mennesker og situationer på. Jeg følte seriøst jeg kunne klare hele verden, så længe jeg havde hende ved min side – ALT andet var ligegyldigt.

Årene fløj og pludselig en dag stod Rob der. Jeg pakkede mit happengut og slog lejr hos Rob i stedet. Den dag i dag tænker jeg tit over, hvor hurtigt det hele gik lige dér. Ikke fra Rob og jeg mødte hinanden til jeg flyttede ind hos ham. Nej men – hele situationen fra jeg sagde dét til min veninde, til jeg rent faktisk stod med en flyttekasse i hånden i Robs’ lejlighed. Jeg husker hele den periode meget svagt. Ligesom mine erindringer fra dengang mine forældre blev skilt. De er også hvisket mere eller mindre bort fra lystavlen. Det var faktisk en skide hård periode og hukommelsen har det med at drille mig dér hvor det nev rent følelsesmæssigt. Jeg kan huske, at jeg var meeeega pega skide hamrende pisse nervøs, da jeg skulle fortælle hende om min og Robs’ store beslutning. Jeg græd faktisk. Jeg var bange for, at hun ville tro, at jeg valgte hende fra og jeg ikke havde lyst til, at være i osteklokken længere.  Men som den gode veninde hun er, var hun rigtig glad på min (og vores) vegne.

Lyserød hoodie 249,95 kr HER // Grå hoodie 249,95 kr HER

Ikke længe efter fandt hun ligeledes en mand. En rigtig sød mand, som oven i købet kender Robs. Det er jo toootalt win for 2 veninder at deres kærester kender (og godt kan lide) hinanden. Den første lange periode var én lang parmiddag. Vi var hele tiden ude og få sjusser, spise og fjolle rundt. Os fire og alle vores andre fælles venner. Jeg husker tydeligt, at hende og jeg tonsvis af gange har grædt af glæde i vores branderter, fordi vi bare var så lykkelige over vores situation. Vi har highfivet, grint og aftalt at aftale vores graviditeter samtidig (ikke at man kan det, but you knooow!). Ikke meget havde ændret sig (fra osteklokken) andet end begge påhæng (oookay den kan godt misforståes) og alligevel formåede vores helt særlige bånd IKKE at krakelere. Mange af jer ved hvad der kan ske når der kommer mænd ind i billedet. Aight?

Utallige kys, lykketårer og krammere senere så er alt ved det samme. BORTSET FRA.. Det er det ikke. Vi er der ikke for hinanden på den der osteklokke måde længere. Tiden går, klokken slår og der bliver prioriteret helt forkert. Jeg har gået i mange måneder og tænkt og tænkt og tænkt:

Ringer jeg ikke nok? Gider hun ikke at se mig? Er det hendes kæreste der ikke gider? Er jeg nederen at være sammen med? Har jeg gjort noget? Jeg må hellere finde mig nogle nye venner. Helt ærligt!! Så fuck hende!! osv osv osv.

Jeg er nærmest blevet indebrændt og fornærmet. Jeg har følt mig magtesløs og har egentlig bare givet op.  Jeg har været røv ked af det!!! Jeg har intet gjort eller sagt til hende, da jeg samtidig var bange for at det var mig der var for fint-følende. Hold kæft hvor er det er dumt det her.

Min veninde er heldigvis den bedste jeg kender, til at sætte ord på tingene og det skal jeg love for at hun fik gjort for nogle uger siden, da hun heller ikke kunne holde ud, hvad vores venskab VAR blevet til. Livet er et stort (fucking) P! Det vil jeg give hende ret i til den dag jeg dør:

Om en måned tager vi til Paris – bare hende og jeg –  på bagrund af denne håndsrækning.

Micha du er den aller bedste veninde og jeg elsker dig helt op til månen og tilbage igen. Fuck du er awesome! <3

<3 – LAU